Her hos Frugt.dk er vi stolte af, at vores kunder i gennemsnit har fået frugt fra os i 9 år – og at vores...
Din kurv
Julehygge i firmaet – skab varme stunder i december
Skab julestemning på kontoret
Vi har taget hul på årets sidste måned, og selvom der ofte er mange ender, der skal nås, og sløjfer der skal bindes, inden året er slut, er det også en måned, hvor det er oplagt at skrue lidt op for hyggen – også på arbejdspladsen. Små initiativer kan løfte stemningen, energien og sammenholdet i hverdagen. Her får du 3 idéer til, hvordan I nemt kan skabe julestemning på kontoret – uden stress og overforbrug.
1. Start dagen med duften af jul
Duften af kanel, kardemomme og nellike skaber hurtigt en stemning af jul. Et nemt initiativ er derfor at stille en lille skål med pebernødder, brunkager og klejner sammen med frugtkurven. Det kan bestilles lige her med levering sammen med jeres næste frugtkurv.
2. Skab sammenhold med små traditioner
Lav en fælles julekalender, hvor kollegaer på skift står for dagens lille overraskelse – det kan være en historie, en sang eller en quiz, som I hygger jer med sammen med et stykke frugt eller lidt julesnacks. Det giver grin, nærvær og nye snakke på tværs af kontoret.
3. Gør pausen lidt hyggeligere
December er ofte en travl måned, og derfor betyder små pauser ekstra meget. Suplér jeres frugtordning med forskellige julesnacks som nødder, småkager og æbleskiver. Det giver lidt ekstra luksus og gør hverdagsmøderne lidt sødere. Få leveret lækre julesnacks direkte sammen med jeres frugt, så står det hele klar uden det mindste besvær. Julestemningen på kontoret behøver ikke at kræve noget stort og kompliceret – ofte er det de små ting, der gør forskellen. Et smil, en duft af klementiner og et par vanillekranse kan sprede langt mere glæde, end du måske tror.