Stabil levering af frisk frugt

Frugten er det vigtigste i en frugtordning. Men uden en stabil levering når den ikke godt frem. Læs med her, og se hvordan vi sikrer, at du får frisk frugt til rette tid og sted.

Sådan sikrer vi en stabil og ansvarlig levering af din frugtordning

En gnidningsløs levering er altafgørende for, at du er tilfreds. Frugten skal være frisk, og den skal leveres som aftalt. Det skader heller ikke, hvis chaufføren møder dig med et smil og en venlig bemærkning.

Hos Frugt.dk har vi leveret firmafrugt i over 20 år. Vi ved, at en god levering starter i god tid. Når vi modtager en ny ordre, planlægger vi ruten med det samme. Vi transporterer frugten så kort som muligt for at bevare friskheden og reducere CO₂-udledningen. Lageret pakker frugten omhyggeligt, og chaufføren kører derefter direkte ud til jer.

Levering med omtanke

I forhold til selve leveringen er der to ting, vi prioriterer højt:

1. Frisk frugt med kort transporttid

Vi leverer fra flere terminaler i hele landet. Det holder transporttiden nede. Samtidig forbedrer vi løbende vores ruter, og vi samarbejder kun med partnere, der har fokus på bæredygtighed.

Vores levering skal gøre din hverdag nemmere. Derfor tilpasser vi gerne både mængde og faste aftaler. Vi er altid til at få fat i, hvis jeres behov ændrer sig på grund af ferie, ekstra møder eller særlige ønsker.

2. Ansvarlige chauffører

Vores chauffører er stabile, ansvarsfulde og engagerede. Det sikrer, at frugten kommer frem til tiden uden problemer.

En af dem er Güngör Özdemir. Han er chauffør og vognmand, og han har leveret for Frugt.dk siden 2016. Güngör elsker sit arbejde. Alle, der møder ham, oplever en imødekommende og pålidelig mand, der altid har en positiv bemærkning klar. Han er en loyal samarbejdspartner, fordi han tager ansvar og ser løsninger frem for problemer.

Tag godt imod Güngör og hans kollegaer, når du møder dem. Det er dem, der sørger for, at du kan snuppe et frisk stykke frugt i pausen.